Powerbox vinder prisen for “Power System Product of the Year” som anerkendelse for sine tekniske fremskridt inden for strømforsyningsdesigns
Powerbox, der gennem fire årtier har optimeret forsyningsløsninger til krævende applikationer og som er blandt Europas største producenter af strømforsyninger, har vundet prisen, Power System Product of the Year, under den prestigefyldte Elektra Awards, 2017, der er stiftet af det engelske magasin, Electronics Weekly. Under en specie prisuddeling i London, 6. december, 2017, modtog Powerbox’ marketing- og kommunikationsdirektør, Patrick Le Fèvre, prisen fra den berømte komiker og skuespiller, Hal Cruttenden, som forestod ceremonien for Electronics Weekly. Elektras pris, ”Power System Product of the Year”, uddeles til et effektelektronikprodukt, der viser en teknisk ydelse og anvendelighed, som differentierer produktet fra konkurrenternes. Dommerne går efter beviser i form af tal, data og /eller designapplikationer. Kriterierne går også på nye topologier og arkitekturer, brug af materialer, avancerede halvlederteknologier samt kapsling.
Powerbox’ vindende produkt, GB350, er en 350W buck-konverter, der bruges til forsyning af medicinske og industrielle applikationer som MRI-scannere og partikelacceleratorer. Udfordringen i at designe et forsyning, der faktisk kan fungere inden i en MRI-scanner, har for Powerbox’ ingeniører ligget i at fjerne alle de magnetiske kerner i strømforsyningen, der derfor kun arbejder med luftspoler. Firefaset switching ved 600kHz, hvad der samlet giver 2,4MHz, gør luftspolerne i stand til at fungere, og en digital processor styrer alt lige fra switching-parametrene til bestemmelse af output-spændingen, GB350 er en sindrig og elegant løsning på et problem, der har været kendt i lang tid, men hidtil aldrig løst tilfredsstillende, hvad der gør produktet til det første af sin art.
Dommerne roste Powerbox for sin “kreative tankegang” i løsningen at det hidtil drilske problem.
“Vi er meget glade for at modtage prisen, der er industriens anerkendelse af Powerbox’ tekniske know-how og evne til at løse problemer og skabe strømforsyninger, der håndterer problemer, som tidligere har været nærmest uløselige”, siger Patrick Le Fèvre.
“Powerbox er stolte af at vinde denne pris, der hylder og anerkender vores ingeniørers dedikation til udvikling af strømforsyninger til vanskelige steder og applikationer. I det aktuelle tilfælde beviser prisen virksomheden ønske om at udvikle avancerede strømforsyninger til det medicinske marked, hvilket bidrager til De forenede Nationers udviklingsmål for bæredygtighed, nummer 3: ”Godt helbred og velbefindende”. Det menneskelige aspekt gør prisen endnu bedre at nyde og glæde sig over”, tilføjer Martin Sjöstrand, CEO for Powerbox.
Patrick Le Fèvre modtog prisen fra Hal Cruttenden, komiker og ceremonimester for Electronics Weekly. (foto: Leo Johnson Photography)
Om Elektra Awards
Elektra European Electronics Industry Awards er årets højdepunkt for den europæiske elektronikindustri. Eventen har etableret sig som en førende PR-platform, der hylder de resultater, som enkeltpersoner og virksomheder overalt i Europa opnår gennem demonstreret best-practice i nøgleområder som innovation, salgsfremgang og motivation af virksomhedens ansatte. Et uafhængigt panel af dommere har vurderet kvaliteten af alle bidrag, og vinderne blev udnævnt ved en ceremoni, som fandt sted 6. december, 2017, i Grosvenor House, Park Lane./
Om Powerbox
Powerbox er grundlagt i 1974 og er i dag en af Europas største virksomheder inden for strømforsyning. Med sit hovedkvarter i Sverige og lokal repræsentation i 15 lande på fire kontinenter betjener Powerbox kunder over hele verden inden for fire hovedområder, industri, medico, transport/jernbane og forsvar. Gennem sine omfattende kompetencer, erfaring og et bredt program kombinerer Powerbox rollerne som rådgiver og leverandør, og det hjælper kunderne til en bedre konkurrenceevne gennem individuelt tilpassede og optimerede strømforsyninger til kundens eksakte behov. Powerbox er anerkendt for sin tekniske innovation, som bidrager til at reducere energiforbrug samt virksomheden evne til at håndtere hele produktlevetidscyklussen, så miljøpåvirkningerne bliver mindst mulige.
Trefaset kerneløs strømforsyning opbygget af tre GB350-moduler
(Foto: Powerbox (PRBX))
Link til produktet:
www.prbx.com/product/gb350
For yderligere information:
Besøg venligst www.prbx.com
Patrick Le Fèvre, Marketing- og kommunikationsdirektør
0046 158 703 00
marcom@prbx.com
Gitte Norup Fjeldsted, salgsdirektør
Hovedgaden 45
2970 Hørsholm
Tlf.: 45 93 42 00
e-mail: gitte.norup@prbx.dk
web: www.prbx.com
Last ned som PDF:
PRBX_Wins_Elektra-Award-2017_DK_PR_180110