Login



Skip to content

Det bedste forsvar ligger i strømforsyningen

Når det drejer sig om forsvars- og aerospace-applikationer, får strømforsyningerne en helt anden og vital betydning end i mange andre applikationer. Powerbox’ mangeårige ekspertise ligger bag de ultrastabile og driftsikre strømforsyninger, der er så afgørende når liv og sikkerhed står på spil – eller når man ikke bare lige kan udskifte en komponent dybt ude i rummet.

Når liv og sikkerhed er på spil – eller hvis elektronikken skal vågne efter flere års dvale i rumapplikationer millioner af kilometer væk fra Jorden – så får strømforsyningerne en helt anden og vital betydning, end når forsyningerne befinder sig i civile eller mere jordnære konstruktioner. Forsvars- og aerospace-elektronik råler ingen fejl, og strømforsyningen spiller ofte en bedtyningsfuld rolle i designet, så forsyningen skal bare fungere uanset forholdene. Det peger så tilbage på leverandøren af strømforsyningerne, og her er både tillid og en dokumenteret kvalitet af produkterne af uhørt høj relevans.

Powerbox, som er Danmarks største leverandør af strømforsyningsprodukter, har for nyligt skiftet navn, ejerkreds og firmaprofil, men det er fortsat de fleste af de oprindelige eksperter, der hjælper kunderne i Powerbox – det rokker et nyt logo og en ændret organisation ikke ved. Udgangspunktet er fortsat de dygtige folk, som branchen kender og de varemærker, som har været på Powerbox’ program igennem mange år. Men ændringerne har selvfølgelig et formål: Med en tæt dialog skal afstanden mellem den tekniske ekspertise og kundernes stadigt mere specifikke behov for strømforsyninger gøres så kort som overhovedet muligt.

Den tætte kontakt mellem producent, kunde og leverandør har i sagens natur en særdeles stor betydning inden for forsvars- og aerospace-applikationer. Powerbox har etableret en hel division udelukkende til disse formål, og virksomhedens ingeniører og brancheeksperter kan både optimere valget af en strømforsyning præcist til selv de mest individuelle kundespecifikationer – og opretholde den høje grad af fortrolighed og langsigtede forsyningssikkerhed, som denne type elektronik typisk kræver. Det gælder selvfølgelig uanset, om en kommerciel forsyninger fra standardprogrammet, en modificeret standardforsyning eller en fuldtændigt kundespecifik forsyning er den bedste løsning.

Traditionelt adskiller forsvars- og aerospace-applikationer sig fra kommercielle strømforsyninger ved en høj grad af tilpasning til de konkrete hårde miljøer, som forsyningerne skal bruges i. Samtidigt er lange produktlevetider, og en veludbygget support selv mange år efter leverancen af de oprindelige forsyninger afgørende for funktion og sikkerhed. Det er ikke altid sikkert, at der lige findes en strømforsyning, som direkte fra producenten hylde kan opfylde kundens mere detaljerede behov. Derfor er det af vital betydning at kunne trække på Powerbox eksperter, når man har en konkret forsyningsproblem, der skal løses. Virksomhedens ingeniører er ikke bundet op på et givent fabrikat, men kan udpege den løsning, der bedst og billigst løser kundens behov ud fra en klokkeklar definition af specifikationerne. Så bliver forsyningen optimal – også når den befinder sig i frontlinien af forsvarets elektronik eller millioner af kilometer ude i rummet.

Powerbox tekniske support er i dag opdelt i en række hovedområder, jernbane-, forsvars-, medico-, industri- og marineapplikationer. Et nyt PRBX-logo og fem nye brochurer fortæller om Powerbox’ ambitioner for fremtiden – både overordnet og inden for de enkelte, afgrænsede segmenter.

Download as PDF: PRBX_Defense_DK_150930

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Powerbox A/S
Gitte Norup, Sales Director
Tlf. 45 28 06 22 (dir.)
E-mail: gitte.norup@prbx.com
Web: www.prbx.com

world map

Choose market:

To provide products and information related to your market, please select your preferred market. We use cookies on our website to improve your online experience. Read more about how we use cookies here.

CLOSE X

Search PRBX.com

Results